fredag den 26. september 2014

Endelig fredag

Så banker weekenden på døren, og hvor er den dog tiltrængt. Vores uge har været fyldt op af møder og fritidsaktiviteter, som skulle arrangeres og planlægges så alt kunne gå op. Når klokken bliver 14, vil jeg køre ned og hente mine børn og glæde mig over, at weekenden starter med, at vi i aften skal fejre min skønne mors fødselsdag. Lige sådan en hyggeaften jeg trænger til. Håber også at I har en god weekend i vente.

              

mandag den 22. september 2014

Strups bamser

Kender I Strups? Det er simpelthen de sødeste bamser, som fås både til drenge og piger og er perfekte til at indrette børneværelset med hvad enten man vælger "saml selv" sprællebamsen eller et af de skønne prints lige til at sætte i ramme. Mon ikke sådan en ballerina sprællebamse vil være velkommen inde på Vilmas værelse. Det tror jeg helt sikkert.


                        
                       
                                 

                                 

                                 

                                 

                                

fredag den 19. september 2014

Godnat og sov blødt

Vilma har fået nyt nattøj. Det er simpelthen SÅ fint og lækkert i kvaliteten. Det er af mærket Celavi, og det er det første nattøj, vi har derfra. Sættet består af en lidt lang trøje og et par slim bukser. Vilma er et meget varmt barn, så vi er startet ud med trøjen, som er en slags tunikamodel, og derfor kan bruges som kort natkjole. Det er altså smart, og når der så begynder at blive koldere, får hun bare bukserne på dertil. Det er altid et problem herhjemme, at hun rigtig gerne vil sove i natkjole, men det bliver lige en tand for koldt om vinteren, når hun altid sparker dynen af, så snart hun er faldet i søvn.
Celavi har lavet flere lækre sæt til både piger og drenge, og jeg synes faktisk, at prisen for sådan et sæt er rigtig god i forhold til den meget fine kvalitet. I kan se flere af sættene på www.kids-world.dk Min yndlingsbutik når det gælder nethandel. De har et kæmpe sortiment, rigtig gode mærker, og så er der fragtfri levering, hvilket jeg synes, er et kæmpe plus og en super god service.

                            

               

                       
                                   "Prøv at se mor, man sover rigtig godt i det"


                

torsdag den 18. september 2014

Børnekulturdag

Forrige lørdag var der børnekulturdag i Aalborg. Det blev holdt i det gamle Karolinelund, og der var en masse sjov for børnene. Der var afrikansk musik hvor børnene blev inddraget, gøgl, brandbiler, Filmfestival, Onkel Reje show og meget meget mere. En rigtig hyggelig eftermiddag var det. Vilma hyggede sig vældigt og var helt smadret af grin, da vi så Ramasjangs Onkel Reje optræde med alle sine pruttesange. Så bliver det ikke meget bedre for en 5 årig.

                            

                            

                            

                            

                            

                            

                            

                            

                            

mandag den 15. september 2014

Kagetid

Igår fik vi kaffebesøg, så der skulle fremtrylles en kage. Det blev en æblekage, der blev til en pærekage. Jeg havde ikke nogle æbler men derimod en masse pærer, så dem smed jeg i i stedet for æbler, og den blev faktisk så utrolig lækker. Den blev serveret lun med flødeskum rørt med en smule vanille. I har fået opskriften før, men nu kommer den altså lige igen, hvis nogle skulle have lyst til at bage den. Og den kan jo så laves med enten pærer eller æbler eller måske noget helt tredje...

                              

                              

                 

torsdag den 11. september 2014

Hyggeaften

I dag er det jo lille-fredag, så man må altså godt hygge lidt. Jeg har været så heldig at få en æske med de lækreste flødeboller fra Sv. Michelsen, og jeg kan da næsten heller ikke holde fingrene fra den æske. Idag har jeg så besluttet, at det er tid......igen. Ja, for jeg har jo allerede smagt en, lige da jeg fik pakken. Det skal man da. Og jeg kan fortælle, at de er så lækre og luftige. Flødebollerne, som er med lime og granatæbleskum på tyk marcipanbund og overtrukket med en tyk hvid chokolade, er en Limited Edition flødebolle, som kan købes i butikkerne lige nu. Så skynd jer at komme afsted. De er virkelig helt fantastiske. -Og med et godt blad og en kop kaffe til er hyggen altså skruet helt op herhjemme.

               

torsdag den 4. september 2014

Tegnerier

Jeg har været ved at tegne sammen med mine elever i 4. Klasse. Vi har kastet os ud i doodling eller zentangle, som det også hedder, og jeg er blevet helt bidt af det. Man får virkelig blod på tanden, når man Googler rundt og bliver inspireret af alle de flotte tegninger, som folk får krussedullet. Hvis du er interesseret, så er det bare med at komme igang. Det er slet ikke svært, og det bliver super flot.