fredag den 30. november 2012

Husk Medusa giveaway


Du kan stadigvæk nå at være med. Jeg trækker en vinder i morgen aften.

torsdag den 29. november 2012

Grønne sager.....

Her kommer lige et lille udvalg af nogle fine grønne ting, som jeg har fundet i min søgen efter ting og sager på nettet.





søndag den 25. november 2012

Baby i familien

Så kom hun endelig. Min lille niece. Hun blev født i mandags, og hun er helt fantastisk og lille bitte. Så nu er jeg så heldig at være moster til to dejlige unger. Skønt!

Prinsessen 1 dag gammel.

fredag den 23. november 2012

Cupcakes til fødselsdag

Jeg flasher lige mine cupcakes fra min fødselsdag i fredags. Det er mit første forsøg med frosting og pynt. -Og de blev faktisk ret fine og lækre. Det er bananmuffins med chokofrosting på. Uhmm....


onsdag den 21. november 2012

Uhmm....kaffe

I skrivende stund sidder jeg med en rigtig god kop kaffe. Jeg har nemlig fået lov til at afprøve en Philips Senseo kaffemaskine. Her i huset bliver der drukket en del kaffe, så der blev taget imod med begejstring, da denne smarte maskine landede i det lille hjem for en uges tid siden. Og afprøvet er den da blevet. I den grad. Jeg havde fødselsdag i fredags, og der blev der brygget en masse forskellige kopper kaffe, og folk var meget begejstrede. Det er altså en noget anden smag end en almindelig kop kaffe, og skummet på toppen giver lige et ekstra pift.


Jeg har lige fundet ud af, at man også kan få kakao pads til maskinen, og det kan da kun gå for langsomt med at få sådan en pose indkøbt, så børnene også kan nyde godt af Senseomaskinen. Jeg er selv ret vild med en god kaffe latte, og da den variant også findes til Senseoen, må jeg da også have den indkøbt.


Ja, vi er ret vilde med maskinen herhjemme. Den er super nem at betjene. Den er hurtig til at varme op og lave en god kop kaffe, og så er det dælme smart, at man er fri for at starte kaffemaskinen op, når man er alene hjemme og bare trænger til en enkel kop kaffe.
Nu vil jeg nyde resten af min kaffe inden jeg skal ud at handle. Hvis man lukker øjnene, når man tager en tår, kan man næsten narre sig selv til at tro, at man sidder på en hyggelig café......

mandag den 19. november 2012

Juleønske

Jeg må altså have en af disse små Frigast nissebabyer her til jul. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan vente helt til juleaften med at få den, og så er det jo heller ikke så længe, den kan nå at stå fremme, før julen er omme. Ja jeg kan nemt finde på undskyldninger for, at den skal købes nu, så er problemet bare at vælge, hvilken en det skal være. Der er godt nok mange søde.








torsdag den 15. november 2012

Vinterbukser

Tullebarnet mangler varme bukser her til vinter, så jeg har kastet mig ud i projekt ballonbuks-med-foer-og-applikation. Det går lidt langsomt, for jeg laver lidt på dem indimellem andre ting. Jeg er bl.a. ved at forberede lidt til fødselsdag i morgen og skal inden længe til at bage bananmuffins. Men lidt syning skal der altså blive tid til idag. Jeg har faktisk en del ufærdige syprojekter, der ligger og venter ved symaskinen. Håber jeg kan vise noget af det frem her i weekenden.
Et par næsten færdige libertyagtige bukser med foer og et par hestebukser in the making.

søndag den 11. november 2012

Medusa GIVE AWAY


I anledningen af at jeg har fået mig 100 læsere, synes jeg, at det må være på sin plads med en GIVE AWAY. Julen sniger sig så småt nærmere, og derfor kan I vinde den skønneste lille trommenisse fra Medusa.

Du får:

1 lod for at være fast læser og skrive en kommentar.

5 lodder for at være fast læser og linke på din egen blog.

Jeg trækker vinderen d. 1. december.



fredag den 9. november 2012

Jeg venter....

og venter.... På noget stort. Jeg venter på, at min lillesøster leverer et stk. guldklump af en niece til mig. Hun havde termin i onsdags, så jeg ved godt, at jeg jo faktisk ikke burde være utålmodig endnu. Men det er jeg. Jeg er bare så spændt på at møde det lille nye familiemedlem og holde sådan en lille størrelse i mine arme igen. Jeg er så klar til at blive moster igen. NU!

Oscar som lille bitte baby.


Gaverne er også helt klar til at blive givet væk. Den med piraterne er en storebrorgave til min dejlige nevø Aksel.

torsdag den 8. november 2012

Et lille nyt hus

Jeg har været nød til at købe dette lille hus. Jeg er helt vild med de flotte lyshuse fra Kähler. Der findes jo tre andre ud over dette, og når nu jeg har fødselsdag om en uges tid, må jeg da hellere ønske mig et af de store også.



Hyggelys en tidlig morgen

fredag den 2. november 2012

Vi tester...

For nogle dage siden blev jeg spurgt, om Vilma kunne tænke sig at teste noget Sylvanian Families. Det er det, som i "gamle" dage hed Skovens dyr. Vilma har i forvejen lidt af det, og har været glad for det, så vi takkede straks ja. Forleden dag fik vi så det fineste lille babyværelse og nogle små babykaniner dertil. Det lille babyværelse består bl.a. af en lille seng med en lille bitte projektor, der kan lyse og dreje rundt, når man trækker den op. Det var et hit hos Vilma. Hun madede og puttede de små dyr i et væk og fandt flere små stykker stof, der kunne bruges som dyner. Da storebror kom hjem fra skole, kunne han godt lige lokkes med ind og lege lidt med det. Han var også noget imponeret over den lille projektor.

Der hørte nogle bittesmå ting med til værelset. Der var bl.a. mikro gaffel og ske, bøjler, mad, sutteflasker og en lille bitte sut. For at det ikke skulle blive væk, fandt vi en lille æske, og Vilma er helt med på, at der skal de mindste ting være i, så de ikke bliver væk. Alt i alt noget super sødt og fint legetøj. Legetøj som får fantasien igang. Jeg kan kun anbefale det. Det kommer i hvert fald på Vilmas ønskeseddel til jul.


På siden her kan du melde dine børn ind i Sylvanian families fanklub.