søndag den 31. juli 2011

Sommertunika med vingeærmer

En sommertunika er blevet til. Jeg havde købt dette fine stof med en masse sommerblomster og små bitte insekter på, og vidste ikke helt om det var til bukser eller en tunika til Tulle. Det blev altså til en tunika, men den er desværre alt for stor til hende. Hvordan det er gået til, ved jeg ikke lige. Jeg var sikker på, at det var en str. 2 år, men det var det så ikke. Den må ind og hænge i skabet et stykke tid. Det er godt nok lidt øv, når nu den er så sommerlig. Jeg har heldigvis mere stof, så måske jeg skulle lave endnu en. I str. 2 år!

lørdag den 30. juli 2011

Et penalhus måske?

En masse skønne stofrester er blevet forvandlet til et lille farverigt patchwork penalhus. Eller måske er det til makeup.... Eller det kunne faktisk også være en pung. Ja, jeg ved det ikke helt endnu. Jeg har egentlig heller ikke besluttet, om den er til mig selv, eller om den skal være en gave. Kender nemlig en, som sikkert godt kunne bruge sådan en taske/penalhus/pung-ting. Hmmm...









søndag den 24. juli 2011

Fødselsdag

Ja så blev prinsessen 2 år. Det var en dejlig dag, og hun fik en masse skønne gaver. Af os fik hun en lille pink Puky løbecykel, og jeg skal love for, at der var en, der blev glad. Jeg er sikker på, at det var den helt rigtige gave til hende. I dag står den på afslapning og måske et besøg i Zoo. Hvis det altså ikke begynder at regne.



søndag den 17. juli 2011

Sommerkjole

En rest af et stykke stof fundet på et loppemarked er blevet til en rigtig solskinskjole. Så mangler vi bare noget sol....



fredag den 15. juli 2011

torsdag den 14. juli 2011

Hvad jeg fik lavet på kreadagen

Jeg var jo til kreahygge hos min veninde igår. Der blev snakket en hel masse, spist lækkert brød fra bageren og selvfølgelig også syet løs. Vi fik desværre brugt noget af den kostbare tid på nogle dumme ups´er, og måtte trævle op og starte forfra igen... Det er ikke sådan, når der skal snakkes, spises og sysles samtidig haha... Men det blev da til et par denim knickers og en skøn sommerkjole til Tulle.







mandag den 11. juli 2011

Små knapper

Faldt over disse knapper forleden dag i en af yndlingsbutikkerne i Aalborg. De minder mig om, dengang jeg var en lille pige. Der havde jeg nemlig noget dukketøj med disse knapper i. Sjovt at falde over nogen magen til så mange år efter...


søndag den 10. juli 2011

Nyt tæppe

Så fik jeg lavet hele to nye tæpper. Det ene er til Tulles værelse, og det andet ryger på Trendsales inden længe. De er ens og i lilla og gule farver.







mandag den 4. juli 2011

Nederdel, ugler og søde små jordbær

Jeg har været igang med at sy en nederdel til Tullen. Hun mangler noget luftigt tøj, som hun kan røre sig i. Derfor besluttede jeg mig for en nederdel med smock foroven. Den blev helt kort, og er derfor rigtig god at bevæge sig og køre scooter i. Den lille hæklede lomme er rigtig god til at putte sten og andre småting man lige finder ned i. De sidste par dage har vi bare hygget os og nydt ferien. Det er blevet til en tur i sommerhus igår, hvor vi holdt min søster og fars fødselsdag. Super skøn dag med hele familien og dejligt sommervejr. Idag har vi været ved at måle op til drivhus. Et af vores utallige projekter... Der blev også plukket, hvad der nok er ved at være de sidste jordbær i vores lille bitte jordbærbed. De er små men heldigvis fantastisk søde. Lige inden vi tog til fødselsdag, fik jeg klippet et par ugler, som søster havde ønsket sig. Der blev sørme også lige lavet en ekstra til køkkenvinduet.