onsdag den 27. november 2013

Hektiske dage......

Pyha.... Efter nogle hektiske dage med en masse arbejde og planer er der endelig lidt ro på. Jeg har derfor endelig fået trukket en vinder af min giveaway. 
Den heldige blev: Kristine
Vil du sende mig en mail med din adresse, så bliver den fine gave sendt til dig.

                      
                                                                Hygge i stuen

mandag den 25. november 2013

Fødselsdagshygge

Lige et par billeder af hvad der blev serveret til fødselsdagskaffe hos mig i lørdags. Fad med knas, pebernødder, toffefee tærte med hindbærskum, boller, cookies med chokoladestykker og brunsvigerjuletræ med slik. Det blev heldigvis taget rigtig godt imod.

      

                      

     

     
                                  

                                 

søndag den 24. november 2013

Husk min giveaway

I morgen trækker jeg en vinder af det søde sæt fra Sylvanian families. Du kan stadig nå at være med...

                   

torsdag den 21. november 2013

Julekjoler

Har I ligesom mig en datter der bare eeeeelsker kjoler. Jeg har fundet lidt forskellige bud på julekjolen til i år, så her får I lige et mix af forskellige kjoler i forskellige prisklasser. Alle super skønne efter min mening.


mandag den 18. november 2013

Giveaway

Jubiiiiiii........ Så er det tid til en lille sød giveaway her hos mig. Det I kan vinde er dette fine snescootersæt fra Sylvanian families. 

                 

Hvis I vil være med, kan I få:

1 lod for at følge min blog med Bloglovin og skrive en kommentar.
5 lodder for at følge min blog med Bloglovin samt dele min giveaway på din blog eller facebook.

Jeg trækker en heldig vinder mandag d. 25.11.

lørdag den 16. november 2013

Fødselsdagsgave

Jeg synes, at jeg har været meget meget heldig. Heldig at have så dejlig en familie, der finder på at give mig denne her skønhed i fødselsdagsgave. 

                     
 
Det har været et stort ønske længe, at denne skønne maskine skulle flytte ind i mit køkken, så jeg blev helt vild glad, da jeg pakkede den ud i morges. Så nu skal der virkelig bages. Og mon ikke der bliver lavet lidt ekstra julesmåkager i år.

torsdag den 14. november 2013

God jul fra Bob Noon

Jeg er faldet over nogle meget fine julekort fra Bob Noon. Tænkte lige at jeg ville dele dem med jer.

tirsdag den 12. november 2013

Et lille nyt hus

Vilma har igen været så heldig, at få lov til at teste Sylvanian families. Hun har fået det fineste lille transportable hus, og det er lige noget for hende. Huset kan pakkes sammen med alle møblerne indeni, og tages med hvis man f.eks. skal på besøg hos mormor og morfar. Det er så praktisk, at man ikke behøver, at have noget i en pose ved siden af. Huset bliver fyldt, med det der skal med, og så hanker Vilma op i det, og tager det med sig. 
Det er i det hele taget noget utrolig skønt legetøj, som efterhånden tæller rigtig mange forskellige dyrearter og et stort udvalg af tilbehør. Der er meget godt at sige om legetøjet. Bl.a. er dyrene utrolig søde og livagtige at se på, der er en masse fint tilbehør og tøj, og farver og mønstre er rigtig flotte. Vilma har nu også en alder, hvor hun er stor nok til at lege med de mange små ting, der følger med, og hun bruger lang tid på at arrangere f.eks. fødselsdag eller udflugt for dyrene. Jeg kan mærke på hende, at hun synes, at det er hyggeligt at sidde at nusse med. Det træner hende også i at lege rollelege, og det er godt for hende, da hun er en pige, der altid har fart på og sjældent sidder stille. Vilma er rigtig glad for sit nye lille hus, og selvom hun allerede har en del Sylvanian i forvejen, kommer der nok lidt på ønskelisten til jul alligevel.

                      

                      

                     

                      

                      

mandag den 11. november 2013

Årets første hyacint

Årets første hyacint er købt, og nu er det bare at vente på, at den springer ud og spreder sin skønne duft i hele stuen. Og som I kan se, leger jeg stadigvæk med min nye app, som jeg faktisk er blevet ret vild med. Sjove sager man kan lave ved sine billeder. Det giver lige et ekstra lille pift.

                     

                     

                     

lørdag den 9. november 2013

Vi maler

Her hjemme er vi idag gået igang med at male en masse trylledej, som vi lavede for et stykke tid siden. Det er vist den bedste hyggeaktivitet, vi kan finde på på sådan en regnvejrsdag.

                           

                                 

                                  

                                   

                                   

                                   

                                   

                                   

onsdag den 6. november 2013

Vintertøjet er i hus

Så er der styr på Vilmas vintertøj. Jeg var så heldig, at jeg sidste år fandt de lækre lilla Sorelstøvler sat ned med 50%. Jeg har derfor været spændt på, om de nu også ville passe hende her i år, men det gør de heldigvis. De passer helt perfekt, og sidder lige som de skal. Jakken er fra Ej Sikke Lej, og den har jeg været helt vild med længe. Da vores lille lokale børnetøjsbutik så igår annoncerede, at de havde sat alt overtøj ned med 40%, var jeg simpelthen nød til at slå til. Så nu kan vinteren bare komme an. Vi er klar!

                                        

                                     

                                  

                     

tirsdag den 5. november 2013

Nye puder

I fredags imens børnene så Disneysjov, fik jeg lige kørt et par pudebetræk igennem symaskinen. De står lige nu og pynter så fint i sofaen inde i stuen. Jeg er allerede vældig glad for dem, og tænker at jeg hellere snart må få lavet nogle flere i samme stil. Stoffet er fra Stof 2000.

                                 

                                 

mandag den 4. november 2013

Fine gratis navnebilleder

Jeg er lige faldet over en side, hvor man kan lave sine egne navnebilleder. Det er et fint lille billede at have hængende på børneværelset, og man kan selv lege med farverne derinde. Der er meget andet fint at finde på siden, så jeg synes bestemt, at det er en god idé at hoppe ind forbi. Kig ind på: http://www.ontobaby.com/free-printables/

                               

                               

                               

                               

fredag den 1. november 2013

Dagens Vilma

Fik mig lige en super god app, som jeg længe har tænkt, at jeg skulle have købt, men bare er kommet fra igen så mange gange. Nu har jeg den så endelig, og den er virkelig rigtig god med mange sjove og fine ting og tekst, man kan tilføje sine billeder. Her er den brugt på et billede af Vilma, som hun så ud, da hun drog afsted i børnehave idag.

                      

     
                                            Appen hedder forresten A Beautiful Mess