fredag den 31. august 2012

Morgentur i haven

Jeg måtte simpelthen lige tage nogle billeder af haven her til morgen. Vejret er fantastisk lige nu. Lunt og med blå blå himmel. Mine blomster og buske udenfor begynder så småt at smide bladene, men der er stadigvæk mange fine farver tilbage.
Nu står weekenden for døren, og min fredag starter jo med alenetid her hjemme, indtil jeg skal møde kl 12. Jeg har allerede fået huset gjort rent til weekenden, der er lagt rent sengetøj på sengene, vaskemaskinen kører og tøj hænger til tørre udenfor. -Og der var skam også nybagte boller, da børnene stod op kl. 6.30. Jow jow, jeg har skam været effektiv her til morgen.
Ha´en god fredag.


torsdag den 30. august 2012

De lækreste bananmuffins

Hjemme hos os blev der bagt bananmuffins til den store guldmedalje igår. Oscar skulle have kage med til hyggetime i skolen, og han valgte, at det skulle være bananmuffins med chokolade i piratmuffinsforme. Begge børn var med til at bage og hældte i og piskede på skift. Faren deres sad og spillede lidt guitar for os imens, og det blev da også til en fællessang eller to. Sikke en hyggelig eftermiddag.
-Og børnene i skolen var meget tilfredse med resultatet. Oscar: "De der muffins kunne alle bare mega godt li´mor"





onsdag den 29. august 2012

Kjolemønster

Jeg har lige fået det skønneste stof ind af døren og skal igang med at sy kjole og leggins til Vilma. Jeg har bare lige et lille bitte problem. Jeg har en klar idé om, at kjolen skal være ligesom Småfolks kjoler, men det er bare ikke så let at finde et mønster på sådan en. Derfor har jeg været igang med at tegne selv, så det er spændende, om den bliver god. Jeg skal lige sy en prøvekjole før jeg sætter saksen i det "rigtige" stof.




For Søren hvor er det da fint. Tror det bliver super godt med orange leggins til.

tirsdag den 28. august 2012

Sengetøj med pippingkant

Det er så første gang, at jeg har prøvet at sy en pippingkant på noget. Jeg ville simpelthen prøve, og jeg blev enig med mig selv om, at det nemmeste ville være et dynebetræk til en babydyne. Det blev det skønne stof fra stof 2000 med de søde bambier på. Jeg valgte en mintgrøn pippingkant, som passer rigtig fint til stoffet. Det var jo slet ikke så svært, som jeg havde regnet med. Man skal bare være nøjagtig, når man syr, så syningen på pippingbåndet ikke ses, når det er syet på.





Næsten færdigt. Jeg skal bare lige have lagt det op forneden, og så tror jeg da vist lige, at det skal stryges.

mandag den 27. august 2012

Go' mandag

Så blev der taget hul på en ny frisk uge. Min mandag starter med hyggeligt besøg efter arbejde. Min søster og kusine kommer en tur forbi til kaffe sammen med deres skønne drenge. Der er kun 6 uger mellem Vilma og fætter Aksel, og de er bare de bedste venner. At se deres små ansigter lyse op, og hvordan de giver hinanden den største knuser, når de mødes er bare det bedste. Så smelter mødrenes hjeter.
God mandag derude.
Min mandag....

søndag den 26. august 2012

Lidt nyt til køkkenet?

Står du og mangler noget nyt til dit køkken, skulle du tage et kig forbi moods.dk. Der er rigeligt med lækre ting og sager. Selvom man ikke lige mangler noget, kan man faktisk godt komme til det, når man ser alle de fine ting. Prøv bare at se hvad jeg fandt, da jeg kiggede ind. 


lørdag den 25. august 2012

Sonny Angels

Så har jeg endelig fået en!! Eller jeg har faktisk fået to, for der var to i butikken, som jeg simpelthen ikke kunne vælge imellem. -Og så kom de begge to med hjem. De bliver så starten på min samling. Så må vi se, hvor mange flere der kommer til.


I kan nok se, hvorfor det var svært at vælge mellem disse to.

fredag den 24. august 2012

Fold en fin farverig ugle

Jeg fandt lige denne skønne side, hvor man helt gratis kan printe nogle fantastisk fine dyr ud og folde dem selv. Kig ind lige her og print en ugle, en hund eller måske en lille fugl ud. Og så er det bare at komme igang med at klippe, folde og klistre. God fornøjelse.




Billedkvaliteten er desværre ikke super, men synes det skal med, så I kan se, hvor mange forskellige der er at vælge imellem.

-Og sådan ser uglen ud, når den er klar til at blive printet ud.

torsdag den 23. august 2012

Til børneværelset

Her er et lille udpluk af skønne ting og sager, som jeg kom forbi i min surfen efter inspiration til børnenes værelser.






onsdag den 22. august 2012

Louise Kragh

Uhhh... nyt til mig. En gave fra mine søde elever som jeg ikke skal have længere.




tirsdag den 21. august 2012

En lille fugl er flyttet ind

Jeg har købt en gave til mig selv. Denne her lille fugl bor nu på min reol. Jeg synes, de er så søde, og jeg går sådan og vender den først den ene og så den anden vej. Synes egentlig at den er sød på begge måder. To helt forskellige udtryk. Fin fin fin.....

mandag den 20. august 2012

Fine sager

Jeg kiggede lige ind hos Unika K og fandt nogle rigtig skønne ting i keramik og porcelæn. Se bare her:





Alle billederne er fundet på unika-k.dk

søndag den 19. august 2012

Retro sengetøj

Jeg fandt en skøn butik inde i Aalborg forleden dag. Det er ikke en jeg har hørt om før, og den ligger et stykke fra centrum, så det er ikke lige en, man sådan tilfældigvis kommer forbi. Det er en butik, hvor der bliver solgt både genbrugsting og nye ting lavet af forskellige kreative kvinder. Jeg var så heldig at finde to sæt ubrugt retro sengesæt i de flotteste farver. Udover sengetøj kan man også finde, ugler i mange afskygninger. F.eks. som ophæng til barnevogne og puder. Der er gryder, kaffekander, kommoder, hæklede tæpper og puder, stole, små borde, læderetui til i-phone, porcelæn, keramik smykker o.s.v. Butikken ligger i Danmarksgade og hedder Reuse. Den er helt sikkert et besøg værd.




fredag den 17. august 2012

Godmorgen

Så blev det fredag. Ja, det var så den første uge efter ferien, der gik. Nu kan man igen gå og glæde sig til fredag og weekend. I år er min fredag ekstra god. Jeg skal først møde på arbejde kl. 12 og får fri igen kl. 14.15, så det er en dejlig ultra kort dag, hvor jeg har tid til at lave en masse, inden jeg skal møde. Idag er der blevet bagt morgenboller, og nu hopper jeg ind til symaskinen og prøver, om den stadigvæk virker. Det er nemlig meget længe siden, at den har været igang.


onsdag den 8. august 2012

Shopping...

Var i sidste uge på en lille shoppetur til Århus. Nu skal I se, hvad der kom med mig hjem efter et besøg i Marc Jacobs butikken.









lørdag den 4. august 2012

Drivhuset lige nu

Her kommer lige et par glimt fra drivhuset, som det ser ud lige nu. Vi har høstet masser af agurker. Altså som i virkelig mange og der er skam flere på vej. Anderledes sørgeligt ser det ud med tomaterne. De er stadigvæk små og grønne, og jeg begynder at blive bange for, at de ikke når at blive røde i dette triste sommervejr. De skriger virkelig på sol sol sol. Idag har vejret været lidt bedre, og man ser straks, at det hele er groet lidt. Der skulle nok bare gerne være som idag resten af måneden, for at vi får røde tomater. Nu må vi se... Jeg har ikke givet op endnu og krydser stadigvæk mine fingre. Mon der er andre, der står i samme drivhussituation??