mandag den 23. marts 2015

Skærebræt i marmor

I Lene Bjerres nyeste forårskollektion er de lyse og optimistiske farver af sommer gennemgående. Farver, som du associerer med den unikke følelse af dansk sommer, sol, strand og dovne eftermiddage under træernes flimmerskygge i haven.
I sidste uge modtog jeg to fine marmor skærebrætter fra denne nye kollektion. Det ene er aflangt, helt utrolig flot og faktisk også rigtig fint at bruge til at servere eks. brød eller frugt på. Det andet er firkantet og lidt større og ligeledes rigtig fint og sommerligt i de lyse sarte farver. Jeg er meget glad for dem, og man kan virkelig se og mærke, at det er lækkert materiale, som ikke lige går hen og bliver ødelagt eller slidt. De bliver helt sikkert at finde på bordet herhjemme og senere udenfor i solen på terrassen.

                            

                            

                            

                            
                                 
                            

                                                      Sponsoreret indlæg.

onsdag den 18. marts 2015

Frisk pasta med grøntsager

Vi har herhjemme smagt på de nye grøntsagsbånd fra Pastella frisk pasta.

Pastella grøntsagsbånd er En helt ny type frisk pasta lavet af: 40% grøntsager og 60% traditionel pastadej (durummel, hvedemel, gluten)

Båndene smager som frisk pasta, og ser ud som frisk pasta, men i flotte, naturlige farver afhængig af grøntsag. Pastaen er rigtig god hvis man ikke har oceaner af tid til madlavning, for tilberedningstiden er kun 1 minut.

Pastaen fås i varianterne gulerod, broccoli/ærter og blomkål, og den første vi smagte herhjemme var den med gulerødder, som har en dejlig mild smag, og er rigtig lækker med kødsovs til. Jeg har jo en søn, som er vild med stort set alle slags grøntsager, så jeg var ikke i tvivl om, at han ville kunne lide pastaen. Derimod er lillesøster Vilma fuldstændig grøntsagsforskrækket, og tror at hun skal dø, hvis noget grønt rører hendes tallerken. Derfor var jeg lidt spændt på, hvordan hun ville tage imod grøntsagspastaen. Men heldigvis faldt den også i god jord hos hende. Hun spiste en kæmpe portion, så det er da bestemt ikke sidste gang, det bliver serveret herhjemme.



                  
                                   Vilma fjoller med frisk pasta som overskæg ;-)


fredag den 13. marts 2015

Kjoler til sommerens fester

Vi går i år en sommer i møde fyldt med en masse skønne fester. Det glæder vi os selvfølgelig meget til. Det er altid dejligt at være sammen om, at fejre nogle man holder meget af. De der fester kræver jo så bare lige en kjole eller to eller...... Jeg er selvfølgelig startet på at kigge på kjoler til Vilma. Zara har nogle helt fantastiske bud på fest og sommerkjoler. Så skal man bare vælge. Det var værre...

                 

                 

onsdag den 11. marts 2015

Påskeferien

Så er der ikke længe til påsken står for døren, og vi har netop bestilt 4 dage i børnenes paradis i Weissenheüser Strand nede i Tyskland. Vi har aldrig været der før, og har faktisk aldrig prøvet sådan en ferie i et badeland, så det bliver spændende, om det er noget for os. Jeg er i hvert fald sikker på, at børnene nok skal blive ellevilde med det. Vi har hjemmefra bestilt indgang til både vandland og jungleland, hvor der skal være en masse forskellige krybdyr osv. at se på. Udover de indendørs aktiviteter er der også stranden og naturen, så der er heldigvis mulighed for lidt andet end bare at være i badelandet alle fire dage. Er der mon nogen af jer, der har været der før?




lørdag den 7. marts 2015

Sommer og sandaler på vej....

Her får I lige et udpluk af Angulus bidrag til de små sommerfødder i år. Der er som altid en masse fine modeller, og det kan være svært at vælge, hvilken en der er finest. Jeg tænker, at det er meget rart med en lukket sandal med god støtte op omkring anklen til de små piger, hvorimod det er smartere med en åben model til de lidt større piger, der helt sikkert også selv har en mening om, hvordan deres sandaler skal se ud.


                  

                  

onsdag den 4. marts 2015

Sommerjakker til pigerne fra Zara