tirsdag den 28. februar 2012

Vinderen er fundet


Igår sluttede min første giveaway. Hold da op hvor var der mange, som gerne ville være med. Det er jeg simpelthen så glad for. Der var ialt 79 lodder, og vinderen blev: hende her
Send mig en mailmettejensen33@hotmail.com med din adresse. Så sender jeg dig fluks din skønne præmie.

-Og så skal der vist ikke gå så længe, inden der kommer en ny giveaway, for det er da lidt sjovt, synes jeg.

Ha´ en god aften!

fredag den 24. februar 2012

Fastelavnsboller

Tulle og jeg bagte lækre fastelavnsboller igår. Vi hygger os og nyder ferien. Det er bare så pokkers, hvor hurtigt sådan en ferie kan gå. Nu er det allerede fredag....





                                                                              MUMS!

søndag den 19. februar 2012

Giveaway


Ja, nu må det vist være min tur til at lave en lille giveaway. Bare fordi der er vinterferie, og fordi jeg nu har 41 dejlige læsere. Der er kommet så mange nye til her i løbet af den sidste måned, og jeg er SÅ super glad for, at I vil følge med her hos mig.
Præmien I kan vinde er en af mine papirbeklædte perleæsker, en rulle blomstret tape og små ternede knapper fra Rice.


Reglerne er:
1 lod for kommentar.
1 lod for fast læser.
1 lod for link til giveaway på din blog.

Du kan altså ialt få 3 lodder, og sidste frist for at være med er d. 27.2. kl. 20.00

Håber I har lyst til at være med.


fredag den 17. februar 2012

Så er der ferie

Ja, så kom den længe ventede vinterferie endelig. Hold da op hvor har jeg talt ned til denne dag. Jeg trænger virkelig til at have helt fri. Vi skal hygge os herhjemme. Vi skal med børnene ud at slå katten af tønden, have besøg af gode venner, storedrengen skal på miniferie med en overnatning hos bedsteforældrene, vi skal spise hos mine forældre. Ja, og så håber jeg bare, at vejret bliver dejligt, så vi kan komme ud. Det trænger vi til.
                    I får lige et sommerbillede fra haven. Glæder mig til det bliver sådan rigtigt forår.

mandag den 13. februar 2012

Mine dygtige elever

Ja, jeg har to 6. klasser til håndarbejde to timer om ugen. De har i den sidste tid været igang med at lave disse Ugly Dolls. Det er en ret genial opgave for dem, da det er noget som fanger både pigerne og drengene. De skulle aller først gå på nettet og søge efter nogle billeder af Ugly dolls. Samtidig med at de kiggede rundt, skulle de tegne skitser af dem, som de bedst kunne lide. Derefter skulle de tegne en Ugly doll, som de helt selv fandt på. Den skulle så tegnes over på mønsterpapir, og så kunne de gå igang med nål og tråd. Først syede de øjne, mund, tænder o.s.v. på, og til sidst syede de den sammen. Da de efter den lange proces var færdige, var de simpelthen så stolte over resultatet. Det synes jeg nu også godt, at de kan være, for deres Ugly dolls er bare blevet SÅ flotte.





onsdag den 8. februar 2012

Nyt katalog fra Stof & Stil


Så kom det nye forår/sommer katalog fra Stof & Stil hjem til mig. Det byder på en masse nye opskrifter og dejligt stof i flotte klare farver. Til børn er der bl.a. en masse nyt jersystof med sjovt og skønt print. Så det kunne jo være, at man skulle kaste sig ud i at sy nogle trøjer i den nærmeste fremtid. Der er også noget ret fint bomuld i sort med hvide fugle på, som kunne blive til et tørklæde eller måske en tunika. Her får I lige et lille udpluk fra de to kataloger.





tirsdag den 7. februar 2012

En dejlig dag

Jeg ville ønske, at jeg kunne tage et billede lige nu. Her fra mit vindue er der nemlig så fint og klart. Selvom der var -12 grader, da jeg kørte på arbejde i morges, er det en dejlig dag. Solen skinner, og som jeg sidder her ved vinduet, bliver jeg faktisk varmet i ansigtet af den. Ja, kulden er slet ikke så slem, og sneen er heller ikke så kold og sjappet, når bare solen skinner. Humøret og overskuddet bliver da også noget bedre i solskinsvejr. I aften har min mindste søster inviteret til hygge-snakke-drikke kaffe og spise boller aften sammen med min mor, anden søster, moster og kusine. Det bliver hyggeligt. Jeg glæder mig. Kan I have en dejlig dag!

lørdag den 4. februar 2012

Æsker, æsker og flere æsker..


Jeps, jeg er blevet helt besat af at lave disse her runde æsker. Sikke en forandring når de lige får en gang fint  papir og en perle på toppen. De er allerede flyttet ind ret mange steder rundt om i huset. Jeg tror nu, at jeg snart må begynde at forære nogle af dem væk, for jeg har lige fået købt 6 stk. mere, der venter på at blive tryllet om. De er jo egentlig også meget fine at bruge som indpakning eller som en lille værtindegave måske.