lørdag den 27. december 2014

Så er der udsalg.....

Lige et lille tip fra mig til jer. Nu holder den fantastiske Kidsworld.dk udsalg. De har et hav af lækre mærker, og så er det jo, at den skønne webbutik også har fri fragt. Så hvis I liiiiige står og mangler et eller andet, så smut en tur forbi Kidsworld

                  

mandag den 8. december 2014

Kalender DIY

En hurtig, sjov og sød snemand som nedtællingskalender til juleaften kan man nemt lave selv. Det kræver ikke andet en hvid, sort og orange karton og en sort tush. Jeg brugte en frokosttallerken som model til hovedet og en middagstallerken som model til kroppen. Hat og næse er bare klippet på gefühl. Næsen sættes fast med "lærerens tyggegummi" så den kan rykkes en tak hver dag. Vores hænger på døren i køkkenet, og min den mindste husker, som det første når hun står op, at flytte næsen et tal frem.

                          

                          

fredag den 5. december 2014

Jul hos os

Lidt glimt fra den sidste tid her hjemme hos os. Vi hygger, pynter op, spiser knas, bager og meget meget mere....








                 

lørdag den 22. november 2014

Hvis man har travlt....

Jeg har fået lov til at smage på de lækre barer og smoothies fra Nutrilett. Jeg har før skrevet om Nutrilett og været begejstret for det. Denne gang er ikke anderledes. Jeg synes, det er rigtig smart og hurtigt, at hvis man er på farten, kan man have en smoothie eller en bar med i tasken. Det helt nye er nu, at man kan købe 2 pak barer. Det er altså smart. Så ligger de ikke bare  og roder rundt i bunden af tasken, men er samlet i en lille pakke. De kan altså godt anbefales. Psssst... De der smoothies er altså aller bedst, hvis de er iskolde og indtages med sugerør.

                 

fredag den 21. november 2014

Dejlige fødselsdagsgaver

Jeg havde fødselsdag i søndags og have den dejligste dag sammen med familien. Der var hygge, snak og en masse kage så det var helt perfekt. Og så var der også gaver. Nogle rigtig gode af slagsen. Det var lige før, jeg besluttede, at jeg også ville have fødselsdag dagen efter igen haha... Godt der ikke er så længe til jul....

mandag den 17. november 2014

Skab gode minder

Lige nu har Ribena fokus på at skabe gode minder. Men hvordan gør man så det? Og hvordan kan man vide, hvad der bliver et godt minde? Først og fremmest: hvad er et godt minde? Spørger I mig er det en oplevelse, som har betydet noget helt særligt for mig. En oplevelse hvor jeg har haft en helt særlig fornemmelse af glæde indeni. Jeg har faktisk tit sådan nogle oplevelser. Det er for det meste med min familie, og vi ved først bagefter, måske også længe efter, at det var en episode eller oplevelse, som vi vil huske på og som med glæde vil blive snakket om efterfølgende. Tit opstår de gode minder uden man tænker over det. Det vi husker er ofte når vi  gør noget som vi ikke plejer. Tager en spontan tur ud i det blå, eller bare holder en hyggeaften. Ribena havde sendt os en kurv med en masse lækkerier og film i, og det blev til en hyggeaften af de helt store med biograf, snold og dynerne inde i stuen. Det var bare en skøn aften, og noget børnene husker på og snakker om bagefter. Det vil de bare gerne snart igen. En anden ting der skaber gode minder er også traditioner. Fødselsdage med helt særlige kager og gaver. Sommerferien og hvor eller hvordan man nu vælger at holde den. Og lige om lidt julen med den hygge den bringer. Og en ting mine børn glæder sig til er at se julekalender sammen med mig hver aften. Det er bare så hyggeligt at se den sammen. Det ved de. Det husker de nemlig fra sidste år.

                                
                                                                  Bedste venner.

                                
                                        Når det bliver for spændende, er man lige oppe at stå.

                                
                                                              Der spises snolder...

                                
                                                              -Og drikkes Ribena.

torsdag den 13. november 2014

Julen kommer langsomt snigende

Jeg glæder mig vanvittigt til julemåneden. Her hos os er den nemlig ikke forbundet med noget som helts stress og jág. Vi skruer helt ned, tager dagene og weekenderne som de kommer, og bare hygger helt vildt. Vi spiser æbleskiver, klipper og klistrer julepynt, bager, ser julekalender og en helt masse andre skønne ting. Og så forvandler huset sig. Der bliver pyntet op med en masse nisser og andre fine sager. Det værste ved december er desværre bare, at den er kortere end alle de andre måneder. Den flyver afsted, og er så hurtigt slut igen. For min skyld kunne vi sagtens også holde januar i julens tegn. For januar bliver altid lidt flad og kedelig efter alt det hyggelige og smukke måneden før....

               

tirsdag den 4. november 2014

Bag med Isis

I weekenden bagte vi en kæmpe portion lækre hindbærsnitter. Jeg havde fået en masse lækre produkter fra Isis, så de skulle da lige afprøves, da vi bagte. Vi erstattede sukkeret i vores opskrift med Perfect fit og brugte Perfect Florsød til glasuren, og det færdige resultat blev intet mindre end perfekt. Så det er ikke sidste gang, vi vælger at bruge Isis i madlavningen. 

                

                             

                             

                

                            

onsdag den 29. oktober 2014

Giveaway

Skal du have muligheden for at vinde 500 kr. til www.kidsworld.dk? Så skynd dig at smutte ind på instagram og vær med.

             

It's Halloween.......vores fine græskar

Ja, så har vi været igang med at lave græskarhoveder. Oscar og Vilma havde hver deres, som blev lavet med lidt hjælp fra far og mor. Oscar var super til at ordne sådan et græskar, og stod faktisk næsten for det hele selv lige med undtagelse af lidt skærearbejde. Vilma derimod mente, at det var noget snasket stads for fingrene at tømme sådan et græskar, og brugte en ske hele vejen igennem til at få det udhulet. Hun havde selv tegnet, hvordan det skulle se ud, og jeg førte så kniven for hende. Det kom der et fint meget piget græskar ud af. Lige noget for Vilma. Skal I fejre Halloween på fredag?

                             

                             

                             

                             

mandag den 27. oktober 2014

Kender I Garcia?

For et stykke tid siden fik Oscar det flotteste sæt tøj fra Garcia. Garcia er et lækkert mærke, som forhandles på Kidsworld.dk, og der er et rigtig fint udvalg af tøj til både drenge og piger inde på hjemmesiden. Bukserne som Oscar har på, er et par extra slim fit jeans farvet i den flotteste blå farve. Det kan nogle gange være lidt af en udfordring at finde bukser til ham, fordi han er så smal, så jeg var spændt på at modtage dem. Og tænk, så passer de ham helt perfekt. De kan justeres i livet, og er også strammet en smule ind men ikke meget. Han synes selv, at de er både bløde, gode at have på og seje. Trøjen er en sweat i en rigtig lækker kvalitet. Der er en masse flotte detaljer på den, og Oscar mener, at lommen foran gør den ekstra sej. Materialet er blødt isoli med blød bagside. Rigtig god, blød og varm. Hvis I vil se mere fra Garcia så smut en tur forbi Kidsworld.dk.

                             

                                 

                             

                             

torsdag den 23. oktober 2014

Mini A Ture julekollektion

Hvert år laver Mini A Ture en julekollektion med lækkert børnetøj, der er perfekt til julens højtider og fester. I år har de igen ramt plet med en masse lækre sager i skønne støvede farver. Der er klasse og stil til de små juledrenge og prinsesselook med tyl og glimmer til de små julepiger. Prikken over i'et må være de fine strikkede nissehuer, som findes i den klassiske røde eller en lys grå.

          

          

mandag den 20. oktober 2014

Vila nyheder

Lige et lille udpluk af kjoler som gerne må bo i mit klædeskab. Man skal vel have lidt nyt til julefrokoster og sådan....ik?

    



søndag den 19. oktober 2014

Efterårsferie og instagram

I denne her uge har vi holdt efterårsferie. Vi har været sammen med gode venner, familie, været i sommerhus ved Vesterhavet, lavet en masse kreative sager og bare hygget os rigtig meget. Vi var ligesom sidste år en tur på Historisk museum i Hjørring, hvor der var en masse kreative aktiviteter for børn. De lavede bl.a. roelygter, kastanjedyr, træfløjter, pandekager over bål og legede lege fra gamle dage. Det har været en rigtig dejlig uge, og jeg må da indrømme, at selvom jeg har været helt nede i gear, kunne jeg da godt bruge lidt mere ferie sammen med familien. 
Og så er I altså meget velkommen til at følge med på instagram, hvor jeg hedder @mett77 Der kommer billeder lidt oftere end her.

                           

                            

                            

                            

                            

                           

onsdag den 15. oktober 2014

Indeaktiviteter

Idag regner det. Meget. Rigtig meget. Så vi laver hyggelige sager indenfor. En masse kreasager fylder hele bordet, og der bliver lavet armbånd, edderkoppespind, kastanjedyr, piberenserophæng og en masse andre fine ting. Og det er noget der passer børnene. Selvom de godt kan lide at komme ud på ture og se og opleve en masse nyt og spændende, er det altså bare et hit med en hjemmekreadag engang imellem.

                              

                              

                              

                              

                              
                                                       Faaaaaaarlig edderkop

lørdag den 11. oktober 2014

På bondegårdsbesøg

For nogle uger siden var der jo åbent landbrug, så vi var da afsted og se på køer. Det var som altid rigtig hyggeligt, og spændende for børnene at oplevet livet på landet og de mange fine aktiviteter, der var arrangeret.