Godt nytår til alle jer fra mig. Jeg håber, I får en dejlig aften, og at I har lyst til at kigge med her hos mig i 2013.
mandag den 31. december 2012
lørdag den 29. december 2012
Det fineste perleophæng
Jeg bliver lige nød til at vise jer en meget fin ting, som jeg fik af min søster sidste år. Det er et juleophæng lavet af de mindste bittesmå hamaperler. Det er jo simpelthen et kæmpe arbejde, og endnu engang er jeg super glad for, at hun valgte at forære den til mig. Den hænger i mit vindue i køkkenet og drejer ligeså stille rundt, og jeg nænner da næsten ikke at pakke den væk, nu hvor julen er ovre....
torsdag den 27. december 2012
Drengeleg
Oscar i fuld fart i et spil bordtennis.
Oscar har fået et par nye spil til sin Playstation. Vi fik lov til at teste det nye Harry Potter spil "Wonder book: Book of spells" af Miranda Goshawk, samt "Sports Champions 2." Til Harry Potter spillet kræves PlayStation move, som medvirker til, at man selv kommer op på skærmen med tryllebogen foran sig. I virkeligheden ser bogen ikke ud af meget, men på skærmen bliver den forvandlet til levende billeder med animation og tekst. Man skal, i de fire forskellige kapitler der er, lære trylleformularer og afprøve dem undervejs. Super fedt spil!! Er I nysgerrige så læs mere om spillet her:
http://www.jkrowling.com/en_GB/
http://wonderbook.eu.playstation.com/da_DK

Det andet spil Sports Champions 2 er jo et ret godt spil at få i huset lige her efter jul, hvor der er røget en masse kalorier indenbords. Spillet byder bl.a. På tennis, golf, boksning, ski og bowling. Man kan vælge at spille selv eller dyste mod andre, og jeg skal hilse og sige, at man sagtens kan blive forpustet. Det er et super godt spil for både børn og voksne, der får noget ud af spillet på hver deres måde. På denne side kan I læse mere om spillet, som helt klart kan anbefales: http://dk.playstation.com/ps3/games/detail/item501960/Sports-Champions%E2%84%A22/
Oscar og far spille Sports Champions 2.
mandag den 24. december 2012
torsdag den 20. december 2012
Skønne små engle
Til min fødselsdag i november fik jeg en masse rigtig fine og lækre ting og sager. Jeg har slet ikke fået lavet et indlæg med mine gaver, men det må altså blive i det nye år. En ting jeg dog gerne vil vise jer nu, er disse små meget fine engle lavet af min lillesøster. De er så super søde, og at de er hjemmelavede specielt til mig af min dygtige søster gør bare, at jeg er endnu mere glad for dem.
Billederne er desværre taget en eftermiddag, hvor der ikke var så pokkers godt lys....
mandag den 17. december 2012
Stjernefint
Ja, jeg havde købt det fineste flettepapir til at lave julestjerner af, og ville kaste mig ud i kunsten at flette disse helt traditionelle og meget fine stjerner. MEN så kom jeg over til mine forældre i sidste uge og så, at min far havde været igang med at flette stjerner til min mor. Og altså når nu man har en far, der mestrer kunsten at flette så fine julestjerner hvorfor så sidde og svede over det selv. Han ville meget gerne flette nogle til mig også, og nu har jeg så lige fået leveret de første 6 stk. smukke stjerner. De hænger allerede inde i et hjørne af stuen, og drejer lige så stille rundt. Super fint og hyggeligt. Tak far!

Strimlerne har jeg købt i netto. Der var mange fine farver at vælge imellem, men jeg faldt for den lilla variant.
fredag den 14. december 2012
onsdag den 12. december 2012
En lille kok
Idag har vi fået dejlig mad lavet af en meget lille kok. Vilma har det med at gå i køkkenet for tiden. Hun er simpelthen så vild med at lave mad, og hun vil altid være med, når der skal laves aftensmad. Idag serverede hun krebinetter med grøntsager og frisk pasta. Lækkert!
tirsdag den 11. december 2012
Krea med ler
Jeg har set flere forskellige fine ophæng på andre blogs, og blev inspireret til selv at kaste mig ud i at prøve. Dem jeg har set har været lavet af fimoler, men da jeg stod ude i Panduro, sagde damen derude, at man også kunne bruge selvtørrende ler. Det købte jeg så. Det gik nemt med at lave dem, men det har været lidt svært, at få dem til at tørre pænt. De ville hele tiden bøje sig lidt op ude i kanterne, og jeg måtte vende dem flere gange undervejs. De endte godt nok med at blive fine, og jeg sluttede af med neonsnor og perler fra Søstrene Grene.
Hvis der er andre, der har prøvet det selvtørrende ler og har gode fif til, hvordan det tørrer, uden at det bøjer modtages de gerne.
Hvis der er andre, der har prøvet det selvtørrende ler og har gode fif til, hvordan det tørrer, uden at det bøjer modtages de gerne.


søndag den 9. december 2012
lørdag den 8. december 2012
Årets kalenderlys
-blev lavet liiiidt for hurtigt dagen før d. 1. december. Men det er da ikke blevet så galt, at det ikke kan stå fremme....
Håber I hygger i weekenden. Jeg var afsted til julefrokost igår aftes. Det var en rigtig god aften med flinke mennesker, lækkert mad og god musik. I aften skal vi over til vores rigtig gode venner og spise. Jeg ved, at det bliver hyggeligt, for det er det altid, når vi er sammen, så jeg glæder mig til, at vi lander derovre om et par timer.
Håber I hygger i weekenden. Jeg var afsted til julefrokost igår aftes. Det var en rigtig god aften med flinke mennesker, lækkert mad og god musik. I aften skal vi over til vores rigtig gode venner og spise. Jeg ved, at det bliver hyggeligt, for det er det altid, når vi er sammen, så jeg glæder mig til, at vi lander derovre om et par timer.
onsdag den 5. december 2012
Pebernødder
Igår havde vi en dejlig eftermiddag med pebernøddebagning, varm kakao, julelys og julemusik. Tophyggeligt.
mandag den 3. december 2012
Julelys i mørket
Lidt billeder af lysene i min stue. Det er simpelthen SÅ hyggeligt med alle de nisser og levende lys.
søndag den 2. december 2012
Og vinderen af min giveaway blev...
Ja så blev der ro herhjemme, og jeg har nu trukket en vinder af den lille skønne Medusa trommenisse. 1000 tak til alle der gad at lege med.
Vinderen er hende her
Send mig en mail med din adresse. Så kommer der snart en lille nisse, som gerne vil bo hos dig.
lørdag den 1. december 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)