tirsdag den 12. november 2013

Et lille nyt hus

Vilma har igen været så heldig, at få lov til at teste Sylvanian families. Hun har fået det fineste lille transportable hus, og det er lige noget for hende. Huset kan pakkes sammen med alle møblerne indeni, og tages med hvis man f.eks. skal på besøg hos mormor og morfar. Det er så praktisk, at man ikke behøver, at have noget i en pose ved siden af. Huset bliver fyldt, med det der skal med, og så hanker Vilma op i det, og tager det med sig. 
Det er i det hele taget noget utrolig skønt legetøj, som efterhånden tæller rigtig mange forskellige dyrearter og et stort udvalg af tilbehør. Der er meget godt at sige om legetøjet. Bl.a. er dyrene utrolig søde og livagtige at se på, der er en masse fint tilbehør og tøj, og farver og mønstre er rigtig flotte. Vilma har nu også en alder, hvor hun er stor nok til at lege med de mange små ting, der følger med, og hun bruger lang tid på at arrangere f.eks. fødselsdag eller udflugt for dyrene. Jeg kan mærke på hende, at hun synes, at det er hyggeligt at sidde at nusse med. Det træner hende også i at lege rollelege, og det er godt for hende, da hun er en pige, der altid har fart på og sjældent sidder stille. Vilma er rigtig glad for sit nye lille hus, og selvom hun allerede har en del Sylvanian i forvejen, kommer der nok lidt på ønskelisten til jul alligevel.

                      

                      

                     

                      

                      

6 kommentarer:

  1. Hvor er det skønt! Kan huske det fra da jeg selv var barn.
    Hilsen Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er så sødt. Det har efterhånden været fremme længe. Min yngre søster havde det også da vi var små ;)
      Kh. Mette

      Slet
  2. Det var en god ting med det lille hus. Hvordan lukkes det? Kan hun selv åbne det igen?
    Vh. Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten
      Det lukkes med sådan en lille klap i siden og det klarer hun nemt selv :)
      Kh. Mette

      Slet
  3. Hyggelige billeder og sødt legetøj. Min ældste datter har også en del af det og leger med det ret ofte. Hun er 7 år, så det er noget der kan bruges længe. Hende og hendes veninder bruger oceaner af tid på, at lave deres egne møbler og små puder osv. dertil. Så det er også noget der godt kan frembringe noget kreativitet.
    KH. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har du ret i. Vilma og jeg har også været igang med, at klippe små tæpper og dyner til dyrene ;)
      Kh. Mette

      Slet