tirsdag den 13. marts 2012

For mormor


Idag flager jeg for min mormor. Hun har nemlig fødselsdag og fylder 80 år. Mens jeg sidder her og glæder mig til at fejre hende i aften, tænker jeg tilbage på alle de oplevelser, som vi har haft sammen. Jeg husker specielt de ferier, jeg har tilbragt hos hende. Husker morgenerne hvor jeg vågnede op til duften af kaffe og sommer, musikken i radioen, og solen der altid skinnede. Den lille have hvor vi fik frokost og kaffe, når min mor kom og hentede mig. Der var en legeplads lige udenfor min mormors hus, og jeg husker tydeligt, hvordan min søster og jeg legede derude i vores bare ben. Det var bare SÅ hyggeligt og trygt. Dejlige minder fra ens barndom. Oplevelser som jeg håber, at mine børn vil få med deres bedsteforældre og tænke tilbage på med ligeså stor varme, som jeg gør lige nu.

Tillykke med dagen mormor. Du er et fantastisk menneske.

2 kommentarer:

  1. Smil stor tillykke med din mormor, lyder til det er nogle dejlig minder du har om din mormor, det samme har jeg om min, og alle sommerne hvor alle os fætter og kusiner var på ferie (op til 8 af gangen) og ih hvor havde vi det sjovt og hyggeligt. ha en dejlig dag klem

    SvarSlet
  2. Tak for det. Vi havde en rigtig dejlig fødselsdagsfest igår aftes :)
    Det lyder da også som nogle super gode ferier, du har haft hos din mormor. Det er nu godt med bedsteforældre :)
    Knus

    SvarSlet