mandag den 4. juli 2011

Nederdel, ugler og søde små jordbær

Jeg har været igang med at sy en nederdel til Tullen. Hun mangler noget luftigt tøj, som hun kan røre sig i. Derfor besluttede jeg mig for en nederdel med smock foroven. Den blev helt kort, og er derfor rigtig god at bevæge sig og køre scooter i. Den lille hæklede lomme er rigtig god til at putte sten og andre småting man lige finder ned i. De sidste par dage har vi bare hygget os og nydt ferien. Det er blevet til en tur i sommerhus igår, hvor vi holdt min søster og fars fødselsdag. Super skøn dag med hele familien og dejligt sommervejr. Idag har vi været ved at måle op til drivhus. Et af vores utallige projekter... Der blev også plukket, hvad der nok er ved at være de sidste jordbær i vores lille bitte jordbærbed. De er små men heldigvis fantastisk søde. Lige inden vi tog til fødselsdag, fik jeg klippet et par ugler, som søster havde ønsket sig. Der blev sørme også lige lavet en ekstra til køkkenvinduet.




2 kommentarer:

  1. Hold da op hvor er den fin den nederdel. Bare man dog kunne sy selv. Det er nogle dejlige billeder af jordbærrene. man kan næsten se, hvor godt de smager...
    Hilsen Anne

    SvarSlet
  2. Tak for det Anne. Du kan tro de jordbær blev nydt. Og der blev spist helt op :o)
    Kh Mette

    SvarSlet