torsdag den 5. januar 2012

Så skal der læses...

Lige inden jul så jeg filmen "Niceville", som er baseret på Kathryn Stocketts roman af samme navn. Her får I lige et kort resume af, hvad den handler om. Historien foregår i Jackson, Mississippi i tresserne, og beskriver forholdet mellem tre meget forskellige og ekstraordinære kvinder, der opbygger et usædvanligt venskab på baggrund af et hemmeligt bog projekt. Den unge journalist Miss Skeeter beslutter sig for at skrive en bog om forholdet mellem de sorte tjenestepiger og deres fruer set fra tjenestepigernes synsvinkel. Gennem arbejdet med bogen opstår der et fantastisk søstersammenhold mellem Miss Skeeter og to af tjenestepigerne, og det giver dem det mod og den styrke, der skal til for at overskride de usynlige linjer, der hidtil har defineret deres tilværelser. Det er bestemt en film der kan anbefales. Trailer til filmen kan ses her
Bogen fik jeg så i julegave, så nu skal der bare læses. Jeg er meget spændt på, om der er stor forskel på bog og film. Men det finder jeg jo snart ud af. Mon der er andre herinde, der har set filmen eller læst bogen?


2 kommentarer:

  1. Har set den super gode film og givet bogen til min mor i julegave - smart trick ikke? ;0)

    SvarSlet
  2. Hej Merete
    Jo det er rigtig smart. Så må du skynde på hende, så du selv kan få fingre i den ;)

    SvarSlet