fredag den 16. september 2011

Weekend og åbent landbrug

Ja, så blev klokken 13.30, og for mig betyder det weekend. Det er tiltrængt i denne uge, som har stået på bl.a. fætterens 25 års fødselsdag, forældremøde og andre småting der skulle ordnes. Jeg tænker, at vi bare skal have en dejlig afslappende weekend uden alt for mange planer. Dog er der en ting på programmet. På søndag er der nemlig åbent landbrug over hele landet. Det er nu så hyggeligt at komme ud på en rigtig bondegård og se, hvordan det hele fungerer. Vi var også afsted den dag, køerne kom på græs, og børnene syntes, at det var en fantastisk oplevelse. Det gjorde deres mor nu også. Skønt at se de store lidt klodsede dyr hoppe og danse rundt på marken. Det var lige før, at man kunne se, at de smilte. Skal I også på gårdbesøg på søndag? Kig ind her og find en gård i nærheden af jer.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar