torsdag den 21. juni 2012

Ny tunika til Tulle

Jeg faldt over det sødeste stof inde i stof 2000 for et stykke tid siden. Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg skulle sy, men nu er det altså blevet til en lidt lang tunika til Tulle. Det er så meningen, at jeg skal have lavet et par knickers dertil af det blomsterstof, som jeg har brugt til ærmerne. De er klippet op og klar til at blive syet sammen. Det satser jeg på, at jeg når i morgen, hvor jeg har fri.






mandag den 18. juni 2012

En præmie med posten

Forleden dag kom vores postmand med en lækker pakke til mig (øhh..ja altså faktisk er den jo til Oscar). Det var nemlig den præmie, som jeg vandt inde ved børnetøjsindkøberen for snart et par uger siden. Pernille som har bloggen køber ind til netbutikken Smartkids.dk. Den skulle I altså tage at gå ind at lure lidt på. Der er SÅ mange lækre mærker. -Og så er der fri fragt.
Jeg måtte jo vælge to ting fra Hummels badetøjskollektion, og valget faldt på badetøj til Oscar, da jeg lige havde købt ny UV-dragt til Tulle. Her skal I bare se, hvor sej og smart min lille mand bliver til sommer i Italien og Frankrig. Åhh...hvor jeg dog glæder mig til ferie, sol og varme. Især lige nu, hvor det står ned i lårfede stråler udenfor mit vindue. Kan det virkelig passe, at vejret skal være så dårligt i juni måned?



lørdag den 16. juni 2012

Stjernefine bukser

Jeg fik igår endelig færdiggjort et par bukser, som jeg har haft til at ligge i evigheder. Det er et par posede tullebukser i en lækker tynd denim med små hvide stjerner til Vilma. Det er ikke meget tid, jeg har for tiden til det kreative, så det er med at snige sig til symaskinen, hver gang der er bare en lille smule tid til det.




torsdag den 14. juni 2012

Nem aftensmad

Pitabrød

-med tun og salat til.

-og skinke, parmaskinke og hytteost.

Den her er faktisk ret god. Kan godt anbefales.

lørdag den 9. juni 2012

Hjælp!!!!


Jeg er lige blevet færdig med disse skønne knickers til Tulle. Jeg synes simpelthen, at stoffet er SÅ fantastisk fint. Gul er blevet en af mine favoritfarver her til sommer. Nu kommer vi så til mit store problem. Jeg kan ikke finde en knaldgul trøje, som passer til bukserne. Jeg ville gerne have den fra Smallstuff, men den er bare udsolgt i str. 98 alle de steder, hvor jeg har ledt. Er der mon nogen ude i blogland, der kan hjælpe mig??





fredag den 8. juni 2012

Jubiii....Jeg har vundet




 Jeg føler mig simpelthen SÅ heldig. Jeg har vundet en lækker lækker konkurrence inde på denne her fantastiske blog. Præmien er at jeg frit kan vælge 2 dele fra Hummels badetøjskollektion. Nu skal jeg så bare lige vælge, hvad vi skal have af nyt badetøj herhjemme.


 

onsdag den 6. juni 2012

Så fint

Prøv lige at se dem her. Jeg er helt vild med disse fine illustrationer som Anne Bundgaard laver. Er de da ikke skønne?





lørdag den 2. juni 2012

Jeg leger med filt

Lidt regnvejr har vi da godt nok fået idag. Nu kommer der også snart til at regne lidt her indenfor. Jeg er nemlig ved at sy en lille regnvejrssky. Det er egentlig et lille afslutningsprojekt, som børnene er ved at sy i håndarbejde, men jeg kunne altså ikke lade være med at gå igang med en selv også.